![]() |
| O | |
| o.c. | En forkortelse af open cup. Et af de to principper til bestemmelse af flammepunktet. Med mindre andet er angivet, er de angivne flammepunkter bestemt efter closed cup-princippet. |
| Opløselighed i vand | Stoffers opløselighed i eller blandbarhed med vand udtrykkes ved tre forskellige gradueringer: Letopløselig, moderat opløselig og uopløselig. Letopløselig svarer til, at én del stof kræver mindre end 10 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Moderat opløselig svarer til, at én del stof kræver mellem 10 og 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Uopløselig svarer til, at én del stof kræver mere end 100 dele vand for at kunne opløses eller blandes. Ovenstående er gældende ved en temperatur på 20 °C og et tryk på 101,3 kPa. |
| Opsugningsmaterialer | Uorganiske eller organiske materialer, der kan anvendes til adsorption og absorption af væsker. |
| Oral-rotte | Indgivelse af stof til rotte gennem munden. |
| Orange skilt | Skilt (tavle), der skal placeres på køretøjer, som transporterer farligt gods efter ADR-konventionen. Skiltet er orange og generelt uden cifre. Køretøjer med tanke indeholdende stoffer, der i følge ADR skal have orange skilte, er forsynet med skilte med det aktuelle farenummer og stofidentifikationsnummer. |
| Organisk opløsningsmiddel | En gruppe væsker med organisk kemisk sammensætning. Væsken kan opløse olie, fedt og lignende stoffer. Det er simple, ikke reaktive forbindelser, der sædvanligvis anvendes i større mængder, eksempelvis - Acetone - Acetonitril - Cyclohexan - Dioxan - Xylener. |
| Oxidationsmiddel | Stoffer, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof, eksempelvis - Ammoniumpersulfat - Chlor - Hydrogenperoxid - Kobbernitrat - Natriumchlorit. Oxidationsmidler er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt antænde brandbart materiale. Oxidationsprocessen kan forløbe under varmeudvikling. |
| Oxiderende | Ved oxiderende stoffer forstås kemiske forbindelser, der ved en kemisk reaktion oxiderer et andet stof. Oxiderende stoffer er brandnærende og kan dermed fremme og vedligeholde en brand samt befordre antændelse af brændbart materiale. |
| Oxygenbehandling | Behandling ved hjælp af maske tilsluttet oxygenbeholder med det formål, at ren oxygen kan indåndes. |
| Brug browserens "Tilbage"-knap for at komme tilbage til forrige side. Klik på den orange bjælke i toppen af siden for at komme tilbage til forsiden. |
| Beredskabsstyrelsen © 2010. Skriv til |